Automotive Portrætvideo
Porsche Taycan
Kunde: Porsche Danmark
Cars’n’Gløgg med Malte Ebert – Porsche Taycan Juleportræt
Kom med bag rattet, når Malte Ebert deler sin passion for elektriske biler i denne julespecial for Porsche. Vi skruer op for julestemningen med gløgg og dækspark, mens Malte fortæller om sin Porsche Taycan, hvorfor han elsker at køre elbil, og hans ultimative jule-playliste til køreturen hjem.
Opgaven:
At producere et stemningsfyldt automotive videoportræt, der fremhæver Malte Eberts forhold til Taycan – pakket ind som en eksklusiv julespecial for Porsche Magasin på Porsche.dk.
Tidsforbrug:
• Optagelse: 4 timer
• Redigering: 1,5 dag
• Crew: Lars Ege (Videoproducer / Videograf) + Sofus Chammon (Klip) + Nikolaj Karlshøj (Producent) + Malte Ebert
Portræt findes hér: Porsche Danmark - Porsche Magasin.
Resultat:
Denne produktion blev skræddersyet til at kombinere storytelling, branding og den unikke køreglæde i en Porsche Taycan.
Automotive Eventvideo
Lamborghini
Kunde: Lamborghini Danmark
BullRun Lamborghini – Kørsel gennem København og Tivoli
Oplev kraften, elegancen og suset fra en Lamborghini-kortege! BullRun er en begivenhed, hvor private ejere og forhandlere af Lamborghini samles til en spektakulær kortegekørsel gennem byen. Denne gang gik turen gennem hjertet af København og den magiske atmosfære i Tivoli.
Opgaven:
At producere et imponerende automotive event for Lamborghini Danmark, der fangede essensen af kortegekørslen med droneoptagelser, strategisk placerede videografer og stillfotografer. Vi sørgede for tilladelser, planlægning og efterfølgende redigering af billeder og video for at levere en video, der fremhæver oplevelsen af Lamborghini.
Tidsforbrug:
• Optagelse: 8 timer
• Redigering: 2 dage
• Team: 6 produktionsfolk (Fotografer, Droneoperatører, Assistenter)
Resultat:
Videoen kombinerer dynamiske kørescener og æstetiske close-ups for at vise Lamborghini-brandets elegance og kraft – alt sammen med den ikoniske baggrund af Tivoli og Københavns gader.
Automotive Produktvideo
Polestar
Kunde: Polestar Danmark
Gennemgang af Polestar 3 – En detaljeret produktvideo
Vi tager et dybdegående kig på Polestar 3 sammen med Steffen Nederby Høj, produktchef hos Polestar. I denne walkthrough-video gennemgår vi alle de vigtigste funktioner og designmæssige detaljer, så kunderne kan opleve bilen digitalt, før de booker en prøvetur.
Opgaven:
At producere en produktvideo af Polestar 3 i showroom, som både fremhæver bilens innovative teknologi, elegante design og køreegenskaber.
Tidsforbrug:
• Optagelse: 4 timer
• Redigering: 1,5 dag
• Crew: Lars Ege (Videoproducer / Videograf / Klipper) + Steffen (Produktchef)
Resultat:
Denne video er designet som en klassisk “walk around”, hvor vi visuelt guider kunderne gennem bilens nøglefunktioner – fra det aerodynamiske ydre til det luksuriøse interiør og avancerede teknologiske løsninger. Perfekt til at give potentielle kunder en følelse af bilen, allerede inden de træder ind i showroomet.
Automotive Portrætvideo
Porsche
Kunde: Porsche Danmark
Fra parcelhuskvarter til langhus i skoven
– Et unikt kig på The Nordic Barnhouse Project
For enden af en snoet skovvej uden for Randers finder man en ejendom, der har fascineret arkitektur- og designentusiaster verden over: The Nordic Barnhouse Project. Hjemmet, skabt af arkitekten Bruno Jakobsen, er ikke bare et hjem for hans familie – det er en moderne fortolkning af et langhus, der kombinerer ældgamle nordiske traditioner med moderne minimalisme. Med over 300.000 følgere på Instagram er huset blevet et globalt designikon, men for Bruno og hans familie handler det først og fremmest om at finde ro og energi i naturen.
Opgaven:
At producere en stemningsfuld video og billeder for Porsche Danmark, der bringer historien om The Nordic Barnhouse Project til live. Videoen dykker ned i hjemmets unikke design, dets forbindelse til naturen og ikke mindst Brunos passion for Porsche.
Tidsforbrug:
• Optagelse: 10 timer
• Redigering: 3 dage
• Crew: Lars Ege (Videoproducer / Videograf / Klipper) + Nikolaj Karlshøj (Producent)
Portræt findes hér: Porsche Danmark - Porsche Magasin.
Resultat:
I videoen tager vi seeren med på en rejse gennem skovens fredfyldte omgivelser, husets gennemtænkte arkitektur og familiens hverdag. Vi ser, hvordan tre længer – et bolighus, et værksted og et glasorangeri – er forbundet af harmoniske linjer, terrasser og naturlige materialer. Fokus ligger på detaljer, såsom det indendørs orangeri, saunaen, vildmarksbadet og den lille farm med høns og Boergeder, der giver stedet en jordnær charme.
Porsches ikoniske plads i hjemmet
Brunos passion for Porsche skinner igennem i “The Barnhouse Box”, et rum dedikeret til hans satinsorte 911 Targa fra 1974. Dette rum, dekoreret med autentiske Porsche-elementer, illustrerer, hvordan design og kvalitet flyder sammen i både bil og bolig. Videoen fremhæver også Brunos refleksioner over parallellerne mellem Porsches design og hans egen arkitektur: Enkelhed, funktionalitet og tidløs elegance.
Automotive, Produktvideo
Volkswagen
Kunde: Volkswagen Danmark
Walkaround af Volkswagen ID7 - Produktvideo
Produktion af Volkswagen ID7 walkaround-video i samarbejde med Nikolaj Karlshøj og Volkswagen Danmark.
Thomas Hjortshøj gennemgår alle de vigtigste funktioner og teknologiske detaljer i den nye elektriske model.
Opgaven:
Formålet med videoen var at give potentielle kunder et grundigt indblik i bilen, inden de booker en prøvetur. Vi ønskede at fremvise bilens design, funktionalitet og den avancerede teknologi, som gør ID7 til en af de mest innovative elektriske biler på markedet.
Tidsforbrug:
• Optagelse: 10 timer
• Redigering: 2 dage
• Crew: Lars Ege (Videoproducer / Videograf / Klipper) + Nikolaj Karlshøj (Producent)
Resultat:
I denne walkthrough-video får seeren en detaljeret præsentation af bilen, fra dens aerodynamiske ydre til det luksuriøse og teknologisk avancerede interiør. Vi har også fokuseret på bilens køreoplevelse og hvordan dens smarte funktioner kan optimere både komfort og køreglæde. Denne video er ideel for kunder, der ønsker en grundig gennemgang af ID7 før de tager skridtet videre mod en prøvetur.
Automotive Kampagnevideo
'Praktisk talt en del af familien'
Kunde: Mercedes-Benz
Mercedes-Benz – “Praktisk talt en del af familien”
I denne unikke kampagnevideo for Mercedes-Benz sidestilles hverdagslivet i en familie med pleje og vedligeholdelse af familiens bil. Filmen viser en varm og humoristisk parallel mellem barnets og bilens oplevelser – fra aflevering i børnehaven og på værkstedet til leg og vedligeholdelse – og fremhæver, hvordan bilen bliver en integreret del af familiens liv.
Opgaven:
• At skabe en video, der formidler bilens værdi som en pålidelig og nærværende del af familiens hverdag.
• At vise værkstedsbesøget som en naturlig og omsorgsfuld oplevelse, der sidestilles med pleje af familiens yngste.
• At forstærke Mercedes-Benz’ position som mere end bare et køretøj – altså en del af familien.
Tidsforbrug:
• Pre-produktion: 3 dage (idéudvikling, storyboard og planlægning).
• Optagelse: 2 dage (på værksted, i hjemmet og børnehaven).
• Redigering: 4 dage (inkl. Grading, musik og klipning for at skabe en blød og familiær tone).
Resultat:
En rørende og relaterbar kampagnevideo, der med kreativ historiefortælling og visuelle paralleller understregede, hvordan Mercedes-Benz integreres i familiens hverdag. Med tagline “Praktisk talt en del af familien” ramte filmen både bilentusiaster og børnefamilier og skabte en stærk forbindelse til brandet. Kampagnen blev vel modtaget og genererede høj engagement på tværs af sociale medier.